Glimt af Erritsø Brugsforenings historie gennem 125 år

Af Tommy Hansen & Charlotte Hansen

 

På Erritsø Butikstorv ligger SuperBrugsen og på trods af, at dagligvarebutikker kommer og forgår i dagens detailhandel, er den en del af byens væsen, der ikke er sådan at tænke bort. Der har været brugsforening i Erritsø siden 1894, og selvom den har eksisteret i forskellige inkarnationer, er Brugsen en fortræffelig prisme at betragte byens udvikling gennem. Temaer som foreningsliv, andelsprincipper, lokalt demokrati og (ud)dannelse er alle at finde i glimt i Erritsø Brugsforenings 125-år lange historie. I dette bidrag vil vi foretage nedslag på nogle af de mest lateressante og kulørte episoder i Erritsø Brugsforenings historie.

 

Inspirationen kom fra vest Selvom dansk folklore gerne vil se Brugsforeningen som primært en dansk opfindelse, kommer inspirationen til den fra Storbritannien. Andelsbevægelsen opstod, da en gruppe britiske vævere i 1761 dannede The Fenwick bleavers' Society i East Ayrshire i Skotland, der til fordelagtige pri-ser kunne sælge havregryn til de lokale arbejdere. Bevægelsen kom senere til også at omfatte låne-virksomhed og undervisning til medlemmerne. I 1844 grundlagde vævere og andre håndværkere andelsselskabet The Rochdale Society of Equi-table Pioneers som brugsforening i den lille by Rochdale nord for Manchester. Id&n bag foretagendet var enkel: Gruppen købte ind i store par-tier, og dermed kunne varerne sælges billigere i deres egen forening. I takt med den galoperende industrialisering i Storbritannien voksede fattig-dommen blandt arbejderne, og især tekstilarbej-derne havde ikke råd til at købe mad eller andre daglige fornødenheder og slog sig derfor sammen i foreninger. Andelstanken bar hurtigt frugt, og i løbet af de følgende ti år oprettedes der over 1.000 kooperativer i Storbritannien. Alle kunne blive medlemmer, og ledelsen blev valgt af med-lemmerne, der også kontrollerede virksomheden. Overskuddet blev fordelt i forhold til de enkelte medlemmers indkøb, og de fik tilskyndelse til at videreuddanne sig.
Industrialiseringen var også for alvor ved at slå igennem i Danmark i slutningen af det nittende århundrede med en voksende arbejderklasse, og som i Storbritannien havde arbejderne ofte van-skeligt ved at skaffe penge nok til de daglige for-nødenheder. Arbejderklassen havde (bortset fra at strejke) kun få midler til rådighed til at øve pression på arbejdsgiverne, og derfor søgte man at finde andre veje til at sikre klassen bedre livs-forhold.
Danmarks første brugsforening - 1866 Oprindeligt var det landbefolkningen, der var den varmeste fortaler for brugsforeningsbevægelsen, men den første brugsforening i Danmark blev op-rettet i 1866 i købstaden Thisted af præsten Hans Christian Sonne. To år tidligere var pastoren flyt-tet fra Sønderjylland til Thisted og var ved sin ankomst til byen blevet chokeret over underklas-sens sociale levevilkår. Han ledte efter en model, hvor fattige gennem hjælp til selvhjælp kunne forbedre deres levevilkår, og han lod sig inspi-rere af tekstilarbejderne fra Rochdale. Sonne var fortaler for, at "[der må] findes andre Formaal end det at skaffe et saa stort Udbytte som muligt ]; thi om det end selvfølgeligt er glædeligt, at en Forening giver et godt Overskud, har det dog sine meget betænkelige Sider, naar dette bliver den eneste Higen og Tragten; man nærmer sig da altfor meget til Spekulationen, og dette vil aldrig være heldbringende for Foreningen."
Sonne anvendte ikke selv betegnelsen brugs, men døbte foreningen "Thisted Kjøbstads Arbej-derforening af 1866" og definerede dermed for-eningens primære målgruppe. Ofte blev de første brugsforeninger kaldt indkøbsforeninger, arbej-derforeninger eller husholdningsforeninger. H.C. Sonne var foreningens formand, indtil han flytte-de fra Thisted i 1875. I 1896 tog uddeler Severin Jørgensen fra Vester Nebel initiativet til at stifte FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsfor-eninger. Den danske Brugsforeningsbevægelses begyndelse er i særlig grad forbundet med Hans Christian Sonne og Severin Jørgensen. Erritsø Brugsforeningstanken nåede Erritsø Sogn i slut-ningen af det nittende århundrede. Den gamle landsby lå langs med det, der i dag hedder Errit-sø Bygade. Den lange gade var delt i tre afsnit: Nedergaden, som var den østlige del af gaden og Midtergaden, der udgjorde det midterste gade-stykke. Overgaden, som var den vestlige del af gaden, lå tæt på Erritsø Kirke.
Indtil midten af 1700-tallet var cirka halvdelen af landsbyens gårde fæstegårde under Kolding-hus, hvor de blev auktioneret og solgt til selveje. I 1772 blev Erritsø udskiftet, og indtil midten af 1800-tallet blev mange af gårdene flyttet ud fra landsbyen. Landsbyen havde en middelalderkir-ke, en rytterskole (opført omkring 1725) og et fat-tighus, der lå tæt på hinanden. Fra slutningen af 1800-tallet udviklede Erritsø sig stille og roligt og var i begyndelsen af 1900-tallet en landsby, der bestod af lidt over 1000 indbyggere. I 1898 blev den gamle middelalderkirke re-vet ned, og det følgende år erstattet med den nuværende kirke. I 1900 fulgte forsamlingshuset og i 1901 missionshuset. Alle tre bygninger deler den samme byggestil.

 

Stiftelsen af "Erritsø og Omegns Vareindkjøbs- og Forbrugsforening" 1894

 

Den 27. februar 1894 stiftede en kreds af borgere i Erritsø butikken

Overgaden (Erritsø Bygade), omkring år 1900. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
"Erritsø og Omegns Vareindkjøbs- og Forbrugs-forening." Bestyrelsen bestod af gårdejer Iver N. Lassen, der blev formand og gårdejerne Laurits Fougaard, Mads Thomsen og Niels Møller. Tøm-rer Niels Poulsen Briendahl repræsenterede hånd-værkerstanden, og Niels J. Hougaard og gårdejer Mikkel Ussing blev valgt til revisorer. Bestyrel-sens sammensætning var ikke overraskende, da sognet altid havde været domineret af landsbyens bondefamilier, som tillige var gift ind i hinandens familier på kryds og tværs, så at stort set alle var i familie med hinanden. Det var bønderne, der sad på magten og bestemte, hvad der skulle ske i sog-net. Denne magtkoncentration afspejledes også i grundlæggelsen af brugsforeningen.

 

Ved det stiftende møde i begyndelsen af 1894 blev formålet med foreningen beskrevet således i protokollen: "Ved fcelles Indkjøb at fremskaffe sine Medlemmer gode og uforfalskede Varer til den billigere Pris; der kan opnaas ved Indkjøb i større Partier." Dette formål, der var identisk med Rochdaleforeningens, søgte man at fremme på følgende vis (i uddrag):
§ 1. Medlemmerne har at indgive til Forenin-gens Uddeler, inden den 27 i Maaneden, Bestilling paa det Parti Varer Vedkom-mende ønsker i den paafølgende Maaned. Varerne betales kontant til Uddeleren ved Modtagelsen samt uddeles til en Pris, der bestemmes af Bestyrelsen. Overskudet af den ved Uddelingen indkomne Sum benyt-tes til a. At bestride Omkostningerne ved Ind-kjøb og Uddeling b. At grundlægge et Reservefond
§ 2. Ingen uden Medlemmer kan faa Varer ud-leveret af Foreningen.
§ 3. Enhver Mand eller Kvinde kan blive Medlem af Foreningen. Anmeldelse om Optagelse i Foreningen modtages af Uddeleren, som da har at forelægge samme for Bestyrelsen ved først afholdende Møde. Optagelsen er først gjældende efter Bestyrelsens Godkjendelse. Ethvert Medlem ærlægger ved Optagelse 50 Øre der forbliver Foreningens Ejendom og overgaar til dennes Reservefond.
96
Det er interessant at bemærke, at kvinder, der først fik stemmeret i 1915, havde mulighed for at blive medlemmer på lige fod med mændene. Der var heller ikke krav om, at medlemmer skulle have et bestemt indkomstniveau for at blive medlemmer.
§ 5. Alle Medlemmer ere solidarisk ansvarlige for Foreningens forpligtigelser.
§ 7. Ingen Bestilling paa Varer af Foreningens Uddeler er gyldig, før den er underskreven af mindst et Bestyrelses-Medlem. Udde-leren skal inden den 10 ende i Maaneden mod Kvitering fra den af Hovedafdelingen antagne Bank paa, at Pengene for de i sid-ste Maaned modtagne Varer ere indbetalte i nævnte Bank.
§ 8.
Uddeleren har at modtage Medlemmernes Bestilling, samt uddele Varerne mod kon-tant Betaling. Ligeledes har han at føre en Hovedbog samt Klade og Kontrabog med de enkelte Medlemmer. Han skal foretage Uddeling paa de af Bestyrelsen bestemte Dage, paa Søn og Helligdage er al Udde-ling forbudt.
Da man ikke kunne finde egnede lokaler til at huse foreningen, lejede man sig ind i den ene ende af Laurits Jessen Dahls hus på Bygaden dag nr. 50). Jessen Dahl blev også foreningens første uddeler og driftskapitalen bestod af et lån på 1.200 kr.

 

 

Erritsø Bygade omkring Første Verdenskrig. Til højre ses den oprindelige brugsforening, og til venstre i billedet er forsamlingshuset.

 


Jessen Dahls børn hjalp ham i butikken, der ikke havde faste åbningstider, men var åben, når kun-derne havde tid til at købe ind. Der var ingen luk-kelov, der skulle overholdes. Det berettes således, at det meget vel kunne hænde, at en af de gamle gårdmænd kom til Brugsforeningens dør allere-de ved halv-fem tiden om morgenen, og han blev knotten, hvis ikke han ikke fandt uddeleren bag disken. Han mente ikke, "at man kunne tillade sig at ligge og sove hele dagen væk."

 

Brugsforeningen blev hurtigt byen samlings-punkt, og som den senere formand for dens be-styrelse, lærer L. F. Hansen, skulle bemærke i 1969, havde Brugsen "på en måde... afløst sme-dien. Her var jo fra gammel tid samlingssted for mændene."
Bestyrelsen havde meget stor indflydelse på, hvil-ke varer der blev forhandlet og bestemte ligeledes uddelerens løn. Ved et bestyrelsesmøde den 14. september 1898 blev følgende vedtaget:
1. Baiere Brystsukker og Macaronni føres for Fremtiden ikke mere i Handelen.
2. Ingen faar udleveret Varer, naar Kontrabo-gen ikke medfølger. 3. Uddeleren skal føre sin egen Kontrabog. 4. Uddeleren blev bevilget Renter af 500 Kr til 4% Aarlig. Brugsforeningen i det tidlige 20. århundrede: Medlemsdemokratiet lever Det var ikke alle, der var tilfredse med måden, hvorpå foreningen blev drevet. Den 26. februar 1910 blev der på begæring af 22 medlemmer af-holdt ekstraordinær generalforsamling i forsam-lingshuset. De stillede følgende forslag: "Forenin-gens Ophævelse." Ved afstemningen stemte 62 for og 62 imod, så at foreningen vedblev at bestå. Som det ofte er tilfældet, afslører protokollen ikke, hvilke diskussioner, der udspillede sig på general-
98
forsamlingen, da det blot er beslutningerne, som er fastholdt for eftertiden. Det ville derfor være nyttesløst at spekulere over, hvorfor 62 af Erritsø Brugsforenings medlemmer mente, at foreningen skulle ophæves kun 14 år efter dens indstiftelse. Episoden viser dog, at der bestemt ikke hele tiden var fælles fodslag. I marts 1913 vedtog generalfor-samlingen at indlægge telefon i forretningen, un-der forudsætning af, at uddeleren betalte halvdelen af udgiften. Det var fremsynet taget i betragtning, at telefonnettet først blev geografisk fuldt udbredt i Danmark ved indgangen til 1920'erne.
I hvilket omfang vareknaphed var et tema i løbet af Første Verdenskrig fremgår ikke af protokol-len. Derimod blev salg af spiritus behandlet med stor alvor. Ved den årlige generalforsamling den 7. marts 1916 stilledes der forslag om "at Udde-ling af Spiritus i Brugsforeningen ophører." Ved afstemningen var der 36 stemmer for ophævelsen og 33 imod, og forslaget blev dermed vedtaget. Dette måtte naturligvis fremkalde en reaktion, og den udeblev ikke. Den 22. marts 1916 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i forsamlingshuset på opfordring af 26 af medlem-merne, der stillede følgende forslag: "Uddeling af Spiritus i Brugsforeningen fortsætter." Forslaget blev vedtaget med 79 stemmer for og 76 stemmer imod. Desuden blev man enige om, at bestyrelsen skulle være ansvarlig for "at forhøje Prisen paa Spiritus saa meget, at der ikke bliver Tab paa Varen." I samme periode oplevede Erritsø Sogn i øvrigt en vækkelse, der havde betydning for kir-ken, missionshuset og lokalsamfundet, hvilket kunne være med til at forklare uviljen hos nogle af medlemmerne mod at sælge spiritus.
1916 var tilsyneladende et travlt år, idet der også fandt drøftelser sted vedrørende byggeri af en helt ny brugsforening, da Laurits Jessen Dahls hus var blevet for lille til at huse brugsforeningen. I slut-ningen af året, den 12. december, var der på ny generalforsamling, og et af punkterne var bygge-spørgsmålet. Man vedtog med 40 stemmer for og 21 imod, at der det følgende år skulle afholdes generalforsamling om byggesagen.
Brugsforeningen skifter uddeler i 1917 Den 21. maj 1917 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling, da uddeler Laurits Jessen Dahl ønskede at fratræde sin stilling som udde-ler den 1. juli. Det blev enstemmigt vedtaget, at "leje" Laurits Dahl, Laurits Jessen Dahls søn, som uddeler i perioden 1. juli 1917 til den 1. juli 1918 "paa samme Lønbetingelser som Forenin-gen hidtil har ydet hans Fader; derimod stiller han ved Kaution en Sikkerhed af 3000 Kr." Her får vi to oplysninger, nemlig at uddeleren "le-jes", det vil sige ansættes for et år ad gangen på kontrakt, og at han selv skulle stille kaution. Ved generalforsamlingen den 16. december 1918 blev det vedtaget, at formandens løn i fremtiden skulle fastsættes til 300 kr. årligt.
Ekspansion af Brugsforeningen: Nye tider i nye lokaler Brugsens nuværende lokaler var efterhånden ble-vet for trange, da medlemstallet voksede i takt
med, at flere mennesker bosatte sig i Erritsø og Snoghøj. Den 18. marts 1919 afholdtes den ordi-nære generalforsamling, og "det vedtoges med 46 Stemmer mod 11, at Foreningen opfører eget Hus til Sommer og Byggeriudvalget bemyndige-des til at paabegynde Opførelsen saasnart det anser Tiden for passende."
Medlemmerne må have været tilfredse med de-res uddeler, idet det hedder, at "Uddeleren leje-des til at fortsætte paa de gamle Betingelser, indtil Brugsforeningens Bygning er færdig til Brug, da der saa maa anvendes en anden Lønningsmaade."
I november 1919 var den nye Brugsforening byg-get færdig på Bygaden lige ved siden af, hvor den gamle Brugs havde ligget, og der blev afholdt en ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:
"Uddeleren lejedes for næste Aar, fra Iste Janu-ar 1920 til den Iste Januar 1921." Betingelserne for Laurits Dahls ansættelse var noget kringlede, da han blev ydet "i alt 8 J/2 % af Butiksvarerne,. i det der beregnes 1 % til Svind, 1 1/2% til Fragt og 1% til Indpakningsmateriale; tilbage bliver 4 1/2 % som Uddelerens egentlige Løn." Han fik også 200 kr. i brændselsgodtgørelse og havde fri bolig med have, og af omsætningen "i Markfrø ydes som hidtil 4%." Dette var en noget kompli-ceret lønberegning, som næppe ville finde sted i dag.
I 1920 blev Lindved Christensen fra Bredstrup ansat som ny uddeler i Brugsen. I 1933 nedsat-te han sig som selvstændig købmand i Erritsø og blev dermed en konkurrent til Brugsen.
Udviklingen i 1930'erne Antallet af beboere i Snoghøj voksede, og ved generalforsamlingen den 10. februar 1932 blev et forslag om, at der skule oprettes en filial i Snoghøj behandlet. Et sådant forslag var allerede blevet fremsat i 1921, men forkastet. Også denne gang blev det forkastet, men for at imødekomme kun-der, der ikke selv havde mulighed for at købe ind i Brugsforeningen, besluttede bestyrelsen at til-lade, "at Varerne fra Brugsforeningen omkring Sognet [blev] sendt rundt til de fjerntboende Medlemmer I Gang ugentlig til en Pris af højest afBrugs' Omsætning. Udkørslen gælder kun Butiksvarer."
1933 blev et begivenhedsrigt år, idet der igen skulle vælges ny uddeler. På generalforsamlin-gen den 31. juli blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle indstille tre af de indkomne ansøgere; der-af skulle generalforsamlingen vælge en. På sit møde den 7. september 1933 indstillede bestyrel-sen sideordnet fem ansøgere ud af et samlet felt på 85 ansøgere. Og allerede fire dage senere blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling for at vælge ny uddeler. I fjerde valgrunde faldt valget på Alfred Paaskesen fra Åst, der havde en grundig FDB-uddannelse bag sig. Under hans ud-delerskab blev hovedparten af Erritsø Brugsfor-enings indkøb foretaget ved FDB.

 

Ved generalforsamlingen den 7. december 1938 ønskede hverken den mangeårige formand J. Kr. Bjerregaard eller graver Kristian Olsen at fort-sætte deres arbejde for Erritsø Brugsforening. Siden 1905 havde de begge udført et utrætteligt arbejde i bestyrelsen. På bestyrelsesmødet den 27. januar 1939 konstituerede den nye bestyrelse sig med Bernhard Jensen som formand.
1940'ernes medlemsoprør: Bestyrelsen møder modstand Bestyrelsen drøftede på sit møde den 1. februar 1940 en udvidelse og modernisering af butik og lager, eller endda at bygge en større brugsfor-ening. Forslaget blev ikke aktuelt, da Danmark blev besat den 9. april samme år. Ved generalfor-samlingen den 10. december 1940 bekendtgjorde formanden Bernhard Jensen, at forårsgeneral-forsamlingen var blevet suspenderet på grund af besættelsen. I marts 1942 skiftede bestyrelsen formand, og sognerådsmedlem Albert Breindahl blev ny formand.
Om det var besættelsestiden, der medvirkede til, at den harmoniske stemning, der havde hersket i mange år i bestyrelsen og på generalforsam-lingerne, ophørte, er ikke klart, men på general-forsamlingen den 25. marts 1942 fandt et oprør sted. På bestyrelsesmødet den 17. marts forelå en skrivelse fra seks af medlemmerne, hvori de ud-trykte deres misbilligelse af det just afholdte for-mandsvalg. De henstillede til, at bestyrelsen på generalforsamlingen senere samme måned skulle fremsætte forslag om valget af en ny bestyrelse.
Protokollen afslører ikke, hvorfor medlemmerne var utilfredse med valget af Albert Breindahl, blot, at de ønskede punktet sat på dagsordenen.
Under drøftelsen mente et flertal af bestyrelsen ikke, at punktet kunne sættes på dagsordenen, da andragendet kun var underskrevet af seks med-lemmer. Der blev da fremsat et mistillidsvotum til bestyrelsen vedrørende formandsvalget, men bestyrelsen fastholdt den vedtagne dagsorden og kunne ikke acceptere nogen ændring. Da gene-ralforsamlingen fastholdt, at punktet skulle på dagsordenen, blev generalforsamlingen suspen-deret af dirigenten. Derpå nedlagde formanden sit mandat som bestyrelsesmedlem, og general-forsamlingen sluttede i noget der lignede kaos. Ved bestyrelsesmødet den 31. marts 1942 deltog den tidligere formand Bernhard Jensen ikke. Fra 44 medlemmer forelå der en anmodning til besty-relsen om at indkalde til en ekstraordinær gene-ralforsamling, der blev afholdt den 16. april 1942. Af referatet fremgår det, at: "følgende Forslag fra Medlemmerne ønskes behandlet under Punkt 4. Tidligere indsendte Mistillidsvotum til Besty-relsen, med eventuelt Valg af ny Bestyrelse." Under drøftelsen af "Skrivelsens Forlangende bestemtes det at raadføre sig med Brugsforenin-gens Konsulent, inden man foretog sig videre i sagen."
Den 7. april afholdt bestyrelsen møde angående mistillidserklæringen og ændrede på den ønskede dagsorden, således den nu kom til at indeholde følgende punkter:


1. Beretning 2. Regnskab 3. Forslag fra Medlemmerne om Mistillidsvotum til. Bestyrelsen 4. Eventuelt
I referatet fra generalforsamlingen den 16. april 1942 fremgår det, at formanden aflagde beret-ning. Bernhard Jensen oplæste regnskabet som godkendtes enstemmigt. Man gik derefter over til punkt 3, nemlig medlemmernes mistillidsvotum til bestyrelsen. Og ved den efterfølgende afstem-ning blev resultatet, at 136 stemte for forslaget og 38 stemte imod; 8 stemmer var blanke og 1 stem-me ugyldig. Efter generalforsamlingens afslut-ning holdt bestyrelsen møde og besluttede derpå at nedlægge sit mandat.
Få dage efter, den 21. april, mødtes bestyrelsen på ny og blev enige om at afholde endnu en eks-traordinær generalforsamling, der fandt sted den 28. april i forsamlingshuset. Der var et punkt på dagsordenen, nemlig valget af en ny bestyrelse. Elleve kandidater var på valg, og den skriftlige afstemning gav følgende resultat:
Bernhard Jensen: N. Kjær Lassen: Lars Winther: Villads Olsen: H. W. Sonne:
66 stemmer 65 stemmer 62 stemmer 56 stemmer 55 stemmer
Allerede samme aften konstituerede den nye be-styrelse for Erritsø Brugsforening sig med inge-

-Tr,7%,w11,11111, 111E '


Uddeler Paaskesen (th.) og kommis og chauffør Ravn fotograferet i Brugsforeningens baggård cirka 1946. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
niør H. W. Sonne som formand, gårdejer N. Kjær Lassen som næstformand og gårdejer (og tidli-gere formand) Bernhard Jensen som kasserer. En dramatisk periode i Brugsens historie havde fundet sin afslutning, og udfaldet på konflikten demonstrerer, hvor stor en indflydelse medlem-merne havde på bestyrelsens sammensætning og dermed måden, hvorpå Brugsforeningen blev drevet.
Ved generalforsamlingen den 25. marts 1943 er det første gang i løbet af besættelsestiden, at der tales om vareknaphed, idet det hedder "at For-eningens Indtjeningsmuligheder stadig forringes paa Grund af bl.a. Vareknapheden." Vareknap-hed eller andre vanskeligheder som følge af be-sættelsen nævnes ikke eksplicit andre steder, men de har utvivlsomt haft indflydelse på Brugsfor-eningens drift i krigsårene.
27. februar 1944: Brugsforeningens 50-års-jubilæum I begyndelsen af 1944 kunne Erritsø Brugsfor-ening fejre sit 50-års-jubilæum, der blev afholdt den 1. april. 140 mennesker, inklusiv indbudte gæster, deltog. Formand H. W. Sonne talte på veg-ne af Brugsforeningen og dens stiftere, uddeler Paaskesen for Fællesforeningen og næstforman-den N. Kjær Lassen talte for formand, uddeler og gæster. Han udtalte også smukke mindeord over forhenværende uddeler Lindved Christensen, der var død kort tid inden jubilæet.
Fredericia Dagblad skrev bl.a. om Brugsforenin-gens jubilæumsfejring: "Under hyggelige og festlige Former fejrede Er-ritsø Brugsforening Lørdag den 1. April sit 50 Aars Jubilæum i Forsamlingshuset. Såvel Sal som Kaffebordene var smukt og festligt pyntet. Alle Pladser ved Bordene var optaget. Forenin-gens Formand, Ingeniør Sonne, Sandal, bød paa Bestyrelsens Vegne Velkommen til Festdeltager-ne og rettede en særlig Velkomst til de indbudte Gæster og Repræsentanter fra Pressen. Forman-den omtalte herefter de forskellige Formænd, Brugsforeningen havde haft i de forløbne 50 Aar, dvælede særligt ved fhv. Lærer Bjerregaard, der i 33 Aar havde bestridt Formandsposten. Lærer Bjerregaard var paa Grund af Sygdomforhindret i at være til Stede, hvorfor Formanden adresse-rede en Tak og en Hilsen til Fru Bjerregaard."
Der var danske sange på programmet, og man sang bl.a. Du danske mand af al din magt og en til lejligheden forfattet sang med titlen Tilbage-blik, der slog på de nationale strenge. I sangens sidste strofe hedder det:
Hvad en Fremtid os vil bringe ingen sikkert ved, skal vort Arbejds Rytme klinge nu som før i Fred? Jo, vi tør os vel fortrøste, Danmarks Folk skal saa og høste og sin danske Tro bekende end til Verdens Ende.
Formand Sonne havde selv komponeret En sang til damerne, der ifølge Dagbladet gjorde "stor-mende lykke" og fejringen afsluttedes med Kon-gernes Konge.
I 1947 skiftede Brugsforeningen på landsplan of-ficielt navn til blot at hedde Brugsen, og i Erritsø blev det vedtaget, at regnskabet fulgte med for-mandsposten, der nu blev aflønnet med 400 kr. Kassereren fik 100 kr., og revisorerne honorere-des med 25 kr. ved enomsætning på 467.000 kr. En uddelers død Den 23. februar 1949døde uddeler Alfred Paaskesen pludseligt i en alder af 52 år, og på be-styrelsesmødet den 7. marts noterede man i pro-tokollen: "Efter Forhandling med Fru Paaskesen aftales det at søge ny Uddeler til evnt. 15. Maj og Fru Paaskesen bliver boende til 1. Juni, hvis hun da ikke forinden har fået et sted at bo. Dette stemmer overens med Paaskesens Kontrakt, da den lyder på tre Måneders Opsigelse. Ansøg-ningsfristens Udløb fastsættes til 23. Marts" I Fredericia Dagblads nekrolog over Paaskesen kunne man læse, at "... skønt det har været nog-le vanskelige Aar at drive Forretning i, vel nok særlig for en Uddeler, lykkedes det for Afdøde, ligesom han og hans Hustru har skabt sig en stor Vennekreds i den Tid, de har boet i Erritsø."
Søren Kristian Pedersen bliver uddeler i 1949 Den 28. marts 1949 indstillede bestyrelsen side-ordnet fem af de i alt 150 indkomne ansøgninger til uddelerstillingen til valg på den ekstraordi-nære generalforsamling, der fandt sted den 30. marts. Ved generalforsamlingen blev der fore-taget navneopråb af de 168 tilstedeværende, og deres navne blev krydset af. Stemmesedler med navn og vitterlighedsvidne blev godkendt. Efter fire afstemninger blandt de fremmødte medlem-mer, hvor den med færrest stemmer gled ud efter hver afstemning, stod det afgørende valg mellem kommis Cornelius Petersen fra Erritsø og Søren Kristian Pedersen fra Mundelstrup. Sidstnævnte fik 89 stemmer mod Cornelius Petersens 71 stem-mer; 8 af de fremmødte havde Øjensynligt ikke stemt. "Inden Generalforsamlingen hævedes, havde man Lejlighed til at hilse på det nye Ud-
delerpar, som Formanden ønskede til Lykke med Stillingen, og Forsamlingen bifaldt med Klapsal-ver." I de dage var det et uddelerpar, der blev an-sat ganske som det også var kutyme at forvente, at en præsteansættelse var lig med ansættelsen af et præstepar. Planerne for etableringen af Erritsø Brugs på Butikstorvet skæmmes af et uskønt intermezzo Forudseende medlemmer af Erritsø Sogneråd læste den udvikling, der langsomt banede sig vej i byen. Erritsø tiltrak et stigende antal bebo-ere, hvis børn ikke kunne fordeles på de allerede eksisterende skoler, nemlig Brovad Skole, Lyng Skole og Erritsø Skole (Rytterskolen), og Errit-sø Centralskole stod derfor færdig i 1958, bygget på åben mark på Krogsagervej til forargelse for en del på grund af den afsides beliggenhed, men også på grund af dens overdrevne størrelse.
Næsten samme hovedrysten gentog sig, da Brug-sen på sin generalforsamling den 25. november 1963, debatterede et forslag om at købe 3000 m' jord, der tilhørte gårdejer Bendix Østergaard. Jo-hannes Østergaard, der var sognerådsformand i årene 1966-1970, fortalte få år før sin død, hvor-ledes mange i Erritsø syntes, at det var en forrykt ide at bygge en brugs så langt ude på marken. Planen var, at den skulle placeres &r, hvor Er-ritsø Butikstorv ligger i dag. Bestyrelsens forslag overbeviste dog medlemmerne, da Brugsens om-sætning i det forløbne år havde været den højeste nogensinde, nemlig 1.270.468,38 kr. Sammen-holdt med befolkningstilvæksten gav det besty-relsen gode kort på hånden. Generalforsamlingen tilsluttede sig bestyrelsens forslag, og der blevet givet tilladelse til købet af ca. 3000 m2 jord til en ret høj pris, der dog ifølge referatet endnu ikke kunne oplyses. Senere viste det sig, at prisen for de godt 3000 m2 beløb sig til 74.000 kr. Byggeriet blev projekteret til ca. 800.000 kr. med inventar, inklusiv grund.
I løbet af foråret 1964 blev der i bestyrelsen ar-bejdet på at få en byggetilladelse. Fredericias Landmandsbank havde givet tilsagn om at yde de påkrævede lån, og der var i bestyrelsen enighed om at indkalde til en ekstraordinær generalfor-samling den 17. august 1964 med følgende punk-ter på dagsordenen:
1. Bestyrelsens redegørelse for foreningens byggeplaner. Forelæggelse af tegninger og indretningen.
2. Afstemning om salg af den gamle butik og igangsættelse af bygning af ny butik ved Kriigersvej.
Herefter fik konsulent Anders Hansen fra FDB ordet og redegjorde ved hjælp af lysbilleder for, hvorledes byggeplanerne var tænkt udført. Fuld-mægtig Hans Christensen, også fra FDB, gen-nemgik grundigt økonomien ved byggeriet, og således rustet gik man over til afstemningen, der gav følgende resultat: 80 stemte for byggeriet, 26 stemte nej og 3 stemmer var blanke. Dermed var
106
der et klart flertal for, at den gamle brugs skulle sælges og en ny brugs bygges. Stemningen var positiv, da omsætningen igen var steget med cirka 30.000 kr. i forhold til det forgangne år, og med-lemstallet var nu på 505, en fremgang på 32.
Bestyrelsen havde på sit møde den 25. november besluttet at sende udbudsmaterialet til de forskel-lige indbudte håndværkere, og allerede den 14. december blev tilbuddene åbnet på arkitektens kontor i Fredericia. De indbudte håndværkere var til stede samt Brugsens uddeler og bestyrelsens formand Bernhard Jensen og næstformand An-ders Hougaard. Håndværksudgifterne beløb sig til 515.727,38 kr., og hertil kom udgifter til inven-tar og byggegrund, således det samlede beløb var de projekterede 800.000 kr.
Den 1. april 1965 blev der holdt rejsegilde, og sam-me dag besluttede bestyrelsen at lade en ejendoms-mægler medvirke ved salget af den gamle brugs.
På bestyrelsesmødet den 7. maj deltog ejendoms-mægler (og medlem af Fredericia Byråd) Karen Buhl. Protokollen oplyser, at "der var indkommet tre skriftlige tilbud på den gamle brugs med til-hørende grund, og bestyrelsen vedtog enstem-migt at acceptere det højstbydende fra Erritsø Kommune på kr. 211.000 — to hundrede og elle-ve tusinde kroner." Formanden Bernhard Jensen deltog ikke i mødet pga. sygdom, men Anders Hougaard og de øvrige bestyrelsesmedlemmer Lisbeth Jørgensen, Stinne Bjerg Nielsen og C.H. Jørgensen accepterede tilbuddet.


Den nye Brugs opføres på Erritsø Butikstorv 1964-1965. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Brugs (med tilhørende jord) var blevet forbigået. Ifølge tapetsermesteren havde bestyrelsens næst-formand Anders Hougaard fortalt ham, at Karen Buhl havde fået fuldmagt til at sælge Brugsen. Henry Jensen kunne derfor betragte sig selv som den retmæssige køber. Bestyrelsen havde ingen indvendinger mod, at Henry Jensen ville bruge den gamle Brugs til at drive møbelvirksomhed, da den ikke ville være en konkurrent til den nye Erritsø Brugs. Ifølge Henry Jensen steg prisen pludseligt til 225.000 kr. uden forklaring, og da det ikke lykkedes ham at få fat i Karen Buhl, blev ejendommen solgt til Erritsø Kommune.
Ved det orienterende møde i forsamlingshuset, hvortil Henry Jensen have indbudt, deltog hver-ken repræsentanter fra Erritsø Sogneråd eller Karen Buhl. Henry Jensens fremlæggelse af sa-gen kom derfor til at stå uimodsagt. Sagen synes at have kredset om, hvorvidt Karen Buhl havde en fuldmagt til at sælge Brugsen eller ej, hvilket Henry Jensen påstod var tilfældet. Senere påpe-gede Karen Buhl, at hun ikke havde haft fuld-magt til at sælge Brugsen, og at der havde været andre købere end Henry Jensen.
Næstformanden forklarede, at kommunen var villig til at betale mere end Henry Jensen, og man ønskede at sælge til den højestbydende, hvilket Henry Jensen afviste, da også han havde været villig til at betale den højere pris. Fra tilhører-ne faldt der mange hårde ord om både Brugsens bestyrelse og om den rolle ejendomsmægler Ka-ren Buhl havde spillet i sagen. Ved mødet sagde overportør Aksel Rasmussen, at han gerne ville "takke Henry Jensen for redegørelsen. Brugs-foreningens bestyrelse kan i denne sag sole sig i Karen Buhls beundring — men det er vist nok den eneste beundring, de får."
108
Det er ikke muligt at fastslå, hvad der virkeligt skete al den stund, at protokollen er særdeles sparsom med oplysningerne. Men, der har åben-lyst været forskellige interesser på spil, og i dette tilfælde vandt kommunen over borgeren.
Den nye Erritsø Brugs slår dørene op i 1965 Den 1. juli 1965 åbnede den nye Brugs under stor opmærksomhed. Der blev serveret kaffe og ud-leveret gratis vareprøver til alle kunderne samt balloner til børnene. Bestyrelsen konkluderede, at dagen var gået over al forventning og overrakte uddeler Søren Kristian Pedersen det flag, der var blevet brugt ved rejsegildet. Da uddeleren ikke længere havde en lejebolig i den gamle Brugsfor-ening til sin rådighed, besluttede bestyrelsen at yde ham et tilskud på 4.000 kr. årligt som erstat-ning.
I løbet af efteråret 1965 tilbød benzinselskabet OK gratis at opstille benzinstandere med selvbe-tjening. Anlægget var indrettet sådant, at man alle døgnets 24 timer kunne tanke benzin. Prisen for en liter superbenzin i 1965 var 1,26 kr. per liter.
I september 1965 døde Brugsens mangeårige formand Bernhard Jensen efter længere tids syg-dom, og Anders Hougaard overtog hvervet som formand. Stinne Bjerg Nielsen blev fungerende næstformand. Erritsø Brugs har endnu ikke haft en kvindelig bestyrelsesformand.

 

Brugsen "allerede havde dannet historie og gen-nem de mange år været et sted, hvor folk kunne mødes og udveksle synspunkter." Ved generalforsamlingen den 26. november 1969 indtrådte den senere mangeårige formand Svend Eli Steffensen for første gang i bestyrelsen, og i december 1973 blev han bestyrelsens formand.
Udbygning af Brugsen, 1972-1973 Få år efter, at den nye Brugs var en realitet, stod det klart for bestyrelsen, at antallet af tilflyttere til Erritsø dannede grundlag for en udvidelse af den eksisterende forretning. I slutningen af juni 1973 stod udbygningen færdig, og lager- og butiksare-alet var blevet mere end fordoblet, således der nu var et butiksareal på 900 m2. Supermarkedskæ-den Skansemarked byggede en ny afdeling ved siden af Brugsen, og Andelsbanken fik en filial på det, der nu var Erritsø Butikstorv.
Selvom Brugsen havde fået en konkurrent i Skansemarked, var optimismen stor, og uddeler Søren Kristian Pedersen mente, at konkurrencen blot medvirkede til at trække flere kunder til Bu-tikstorvet. Forhåbningerne var, at endnu flere bu-tikker fra forskellige brancher ville etablere afde-linger på Butikstorvet, så folk i højere grad kunne få dækket alles deres indkøbsbehov i Erritsø. Udvidelsen af Brugsen blev en succes med en omsætning på cirka 15 millioner kr., hvilket var en fremgangsstigning på 41% i forhold til det tid-
110
ligere år på trods af konkurrenten Skansemarked. I 1974 fejrede Brugsens mangeårige uddeler Sø-ren Kristian Pedersen 25-års-jubilæum.
Den økonomiske krise, der ramte det danske sam-fund i 1970'erne skulle dog også påvirke Erritsø Brugs. I april 1975 meddelte bestyrelsen skriftligt medlemmerne, at den havde besluttet at sætte for-sigtigheden i højsædet og indføre en midlertidig pause i udbetaling af dividende på trods af den fornemme omsætningsfremgang. Dividenden var den del af det årlige udbytte, der blev udbetalt til medlemmerne, da de jo havde andel i deres for-ening.
Indtjenings- og medlemsfremgangen fortsætter i Kristian B. Christensens uddelertid
Den 23. januar 1976 meddelte uddeler Søren Kri-stian Pedersen bestyrelsen, at han Ønskede at op-sige sin stilling per 1. april samme år. Der var sket en stor ændring i proceduren omkring an-sættelsen af en ny uddeler. Tidligere var det gene-ralforsamlingen, og dermed medlemmerne, der ved afstemning havde bestemt, hvem der skulle være uddeler, og nu var det alene bestyrelsen, der i samarbejde med FDB's distriktskonsulent traf beslutningen. Det højt besungne medlemsdemo-krati havde dermed fået stækket sine vinger. Der var 21 ansøgere til stillingen, og bestyrelsen indstillede fem af dem til samtale, der skulle fin-de sted på FDB's Centralafdeling i Vejen. Ifølge protokollen varede proceduren en hel dag, førend bestyrelsen foretog indstillingen af den nye udde-ler. Valget faldt enstemmigt på o uddeler Kristian B. Christensen fra Karup. Han tiltrådte som ud-deler i Erritsø Brugs den 1. april 1976.
Fra slutningen af 1970'erne blev der den sidste søndag før jul arrangeret julestue i bagbutikken. Der blev serveret kaffe og småkager, og til bør-nene var der appelsiner. I hele Kristian Christen-sens uddelertid var julestuen meget populær, og mange af de især ældre medlemmer glædede sig til begivenheden, hvor det gamle slogan "vi mø-des i Brugsen" blev virkeliggjort. Medlemstallet voksede så voldsomt, at man ikke længere kunne afholde den årlige generalforsamling i forsam-lingshuset, men nu måtte rykke arrangementet til Erritsø Hallen. Alene i 1976 voksede medlems-skaren med yderligere 1.040 medlemmer, og den årlige omsætning lå nu på 27.500.000 kr.
Det var ikke muligt at foretage en yderligere udvidelse af Brugsen på Butikstorvet, og besty-relsen fremsendte derfor i maj 1979 en skrivelse til Fredericia Kommunes Plan-og Miljøudvalg, hvori det blev foreslået, at kommunen udlagde et areal til et fremtidigt butiksområde i Lyng- og Snoghøjområdet. Det kunne realiseres i forbin-delse medplanerne for en ny skole og en ny kirke
Kristian B. Christensen, uddeler i årene 1976-2002. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
i Lyng. Plan- og Miljøudvalget afslog anmodnin gen med den begrundelse, "at det somfølge q terrænmæssige, trafik- og byplanmæssigefor hold vil være uheldigt at udlægge et areal til bu tikker i det pågældende område."

111

 

Så let gav Brugsens bestyrelse dog ikke op, og de fremsendte en ny skrivelse til Fredericia Kom-mune. I skrivelsen står bl.a., at "vi har endnu ikke, trods ihærdige forsøg, kunnet illustrere ud-videlsesmuligheder inden for centerområdet og ønsker derfor gerne en drøftelse med repræsen-tanter fra Fredericia Kommune omkring disse forhold." Endvidere konstaterede bestyrelsen, at der var "en ringe butiksforsyningsmæssig ser-vicestandard for boligområderne i Erritsø syd og Snoghøj... og vi vil derfor gerne medvirke til en forbedring."
Der fulgte endnu et afslag fra kommunen på Brugsens henvendelse, men sagen blev dog ikke skrinlagt. Bestyrelsen arbejde ihærdigt videre med sine planer. Senere samme år gav Fredericia Kommune ved et møde brugsens formand Svend Eli Steffensen tilsagn om, at kommunen ville tage bestyrelsens henvendelse med i sin planlæg-ning for det pågældende område, og sidstnævnte ville blive informeret om konkrete tiltag.
I 1980'erne rundede omsætningen 46.000.000 kr., og medlemstallet steg til over 4.000. Dividenden blev genindført med 4%, hvoraf 3% blev udbetalt, og den sidste procent hensat på medlemmernes dividen-dekonto. Medarbejderne fik deres egen repræsentant i Bestyrelsen.

Udvidelse af det eksisterende butiksareal I løbet af 1990'erne blev åbningsti-derne som følge af den nye lukkelov udvidet på hverdagene, men om søn-dagen holdt Brugsen fortsat lukket. I 1991 blev Erritsø Brugs i øvrigt om-døbt til SuperBrugsen, hvilket den fortsat hedder i dag.
Generalforsamling i Erritsø Brugsforening 1988. Foto: Peter Honor, Lokalhistorisk Arkiv

 

på bestyrelsesmødet i november 1991 var hoved-punktet på dagsordenen en henvendelse fra FDB, der ønskede det drøftet, hvorvidt Brugsen skulle leje nabobutikken Skov Superland (det tidligere Skansemarked) for at udvide sit butiksareal. Så-fremt Brugsen ikke ønskede at leje grunden, var der risiko for, at Netto ville leje sig ind, og super-markedskæden kunne efter bestyrelsens opfattel-se blive en meget stor konkurrent. Efter grundig drøftelse vedtog bestyrelsen følgende beslutning: "Under forudsætning af, at Jørgen Skov [der, drev Skov Superland] ophører med lejemålet, af før-nævnte butik, overtager Erritsø Brugs lejemålet."
I efteråret 1992 brugte bestyrelsen megen energi på at drøfte mulighederne for indretning af det le-jede Skov Superland areal. Der var på et tidspunkt tale om at købe det, men prisen som KFI foreslog var for høj. Den daværende UNI-Bank hav-de indgået lejemål om leje af 87 m2 af KFI, hvilket betød, at Brugsen ved at sige ja til et lejemål af det gamle Skov Superland ville forøge sit butiksareal med 550 m2. Prisen for ombygningen var beregnet til 3,5 milli-
Bestyrelse og uddeler ved SuperBrugsens 100-års-jubilæum i 1994. Fra venstre mod højre ses Bent Kissow Pedersen, Henning Bækgaard, Svend Eli Steffensen, Ragna Søgaard og Kristian B. Christensen. Foto: Privateje
oner kr. inklusiv inventar. Der blev ikke optaget lån, men pengene blev taget af Brugsens egenka-pital. Arbejdet blev påbegyndt i efteråret 1993, og bestyrelsen havde et ønske om primært at anvende lokale håndværkere. De nye lokaler kunne tages i brug den 16. november 1993.
SuperBrugsens 100-års-jubilæum i 1994 Som ved jubilæet i 1969 mindes man også Erritsø og Omegns Vareindkjøbs- og Forbrugsforening i 1994, ved at personalet var iklædt tøj i 1894-stil. Brugsen havde lejet gamle diske og andet fra Bindeballe Købmandsgård, og der blev serveret gammeldaws bolsjer i kræmmerhuse og skænket Brugsens egen jubilæumsvin.
Lørdag den 5. marts blev der holdt jubilæumsfest i Erritsø Hallen for 800 deltagere med den inkar-

113

 

nerede erritsøboer, Flemming Fænø, som toast-master. Hovedbestyrelsesmedlem Aage Christen-sen holdt en tale og ligeså kredsformand Egon K. Madsen, tidligere uddelerhustru Anna Pedersen, formand Svend Eli Steffensen og uddeler Kri-stian Christensen.
SuperBrugsen siden 1994 Svend Eli Steffensens beretning på generalfor-samlingen den 23. marts 1994 skulle blive hans sidste som formand for bestyrelsen. Efter over to årtier som formand nedlagde han hvervet, men fortsatte i mange år som revisor og protokolfø-rer. Den 19. april 1994 konstituerede bestyrelsen sig med Bent Kissow Petersen som ny formand, og med de nyvalgte medlemmer Tove Simonsen og Tommy Hansen som henholdsvis sekretær og næstformand.
Det var en meget tilfreds formand, der aflagde beretning på generalforsamlingen i 1995. Om-sætningen var steget til 71.145.602 kr., hvilket var en stigning på 6,1 millioner kr. i forhold til 1993. Tilmed blev Brugsen af FDB kredsbestyrelsen for Kolding-Vejen kredsen (hvortil Erritsø hørte) hædret med Årets Rose, og Brugsen fik prisen for at være "et lysende eksempel på dristighed, fremsyn og god ledelse."
I 1997 afløste Tommy Hansen Bent Kissow Pe-tersen som formand, Henning Bækgaard blev ny næstformand og Tove Simonsen fortsatte som sekretær. Efter at have holdt en pause i udbeta-lingen af dividende besluttede bestyrelsen igen
114
at udbetale 4% i 1998, hvilket blev hilst særdeles velkommen blandt medlemmerne. De årligt til-bagevendende brugsfester blev af medlemmerne gennem flere år døbt dividende-rock.
Omsætningen steg forsat, og revisoren betegnede stigningen som meget tilfredsstillende, og med-lemstilgangen voksede. EGIF (Erritsø Gymna-stik- & Idrætsforening) modtog 40.000 kr. i støtte fra benzinsalget, og SuperBrugsen i Erritsø ma-nifesterede dermed, at den holdt fast i de idealer, der havde inspireret foreningen oprindeligt.
Den 1. april 2001 fejrede Kristian Christensen sit 25-års-jubilæum som uddeler for Erritsø Brugs. I omtalen hed det bl.a., at "i 25 år under Kristian Christensens inspirerende ledelse har Super-Brugsen oplevet konstant fremgang med adskil-lige udvidelser til følge, og i dag fremstår den som en moderne forretning med 51 ansatte. Sam-tidig er det lykkedes at opbygge og bevare en tæt kontakt til lokalsamfundet og Kristian Christen-sen er da også både et kendt og populært ansigt blandt Brugsens mange medlemmer." Han var en meget synlig leder, der skabte en god atmosfæ-re både for sine medarbejdere og for kunderne. I september 2001 besluttede Kristian Christensen sig for at gå på efterløn det følgende forår, og ved en stille frokost på sin sidste arbejdsdag sammen med sin hustru og bestyrelsens formand sagde han stilfærdigt: "Det var så det."
Herefter blev Karl Jørgensen, der kom fra en stil-ling i Hinnerup, uddeler, og i hans tid blev Brugsen igen udbygget og renoveret. I januar 2004 blev et nyt benzinanlæg med tilhørende vaskehal etableret i Snoghøj på Bødkervej. Ligeledes så et tilsvarende anlæg dagens lys i Taulov tæt på mo-torvejen. Også parkeringspladserne på Butikstor-vet blev efter mange års diskussioner ændret til skråparkering med ensrettet færdsel. Skærbæk kom også til at nyde godt af SuperBrugsen Er-ritsøs initiativrige uddeler, da der blev bygget en filial. Karl Jørgensen fortsatte i stillingen som ud-deler indtil udgangen af februar 2018, hvorefter Martin Frost Jørgensen blev ansat som ny daglig chef for SuperBrugsen Erritsø og Dagli'Brugsen Skærbæk. Han har tidligere være uddeler i As-sens og Vissenbjerg.
Historien om SuperBrugsen Erritsø skrives fort-sat, og det bliver interessant at følge udviklingen de næste 125 år.
Uddelere 1894-1917 1917-1920 1920-1933 1933-1949 1949-1976 1976-2002 2002-2018 2018-Formænd 1894-1905 1905-1938

Laurits Jessen Dahl Laurits Dahl Lindved Christensen Alfred Paaskesen Søren Kristian Pedersen Kristian Christensen Karl Jørgensen Martin Frost Jørgensen
Iver N. Lassen J. Kr. Bjerregaard (trådt tilbage ved årets sidste bestyrelsesmøde)
1939-1942 1942 1942-1947 1947-1957 1958-1965 1965-1973 1973-1994 1994-1997 1997-2008 2008-2015 2015-
Bernhard Jensen Albert Breindahl H. W. Sonne L. F. Hansen (trådt tilbage ved årets sidste bestyrelsesmøde) Bernhard Jensen Anders Hougaard Svend Eli Steffensen Bent Kissow Petersen Tommy Hansen Karsten Sorth Kim Japp
Utrykte kilder Erritsø Brugsforening, Forhandlingsprotokoller 1894-2005
Trykte kilder Elbo Bladet, 1969-2018 Fredericia Dagblad, 1949-2018 Vejle Amts Folkeblad, 1969
Litteratur Kristian Ditlev Jensen, Vi mødes i Brugsen. Damarkshistorie set gen-nem de varer, vi købte, Samvirke, 2015 Kristoffer Jensen (red.), Brugsen — en anderledes forretning 1866-2016? Dansk brugsbevægelse fra pastor Sonne til det moderne Coop, Samvirke 2016 Fredericiabogen, 2009
115